Menu


Trige kirke PDF Udskriv Email

KIRKEBYGNINGEN

trige kirke artikelKirken ligger højt og ensomt på en bakke godt en halv kilometer øst for Trige by. Fra kirken har man et bredt udsyn blandt andet til Trige skov. I skoven ligger et voldsted nogle hundrede meter øst for kirken. I indberetningerne 1623 til Ole Worm nævnes en allerede da nedlagt herregård, Østrup, som kan være identisk med voldstedet. Stormanden på Østrup kan have været grundlægger af den romanske kirke, der er fra 1200 tallet.

Indersiden af kirkens mure er af marksten. Ydermurene er af tilhuggende granitkvadre. Kor og skib har i nord hver bevaret et rundbuet og dobbeltsmiget vindue. Skibets oprindelige døre, er bevaret som udvendige blændinger; indvendig er bredden markeret i murværket. Udvendig dannes syd døråbningen af halvsøjler, som er videreført på overliggeren og omslutter et korssmykket tympanonfelt.

Døråbningen på nordsiden er udsmykket med seks plus seks dobbeltstregede buer på hver side af cirkel med flettet kors i toppen. På østre vederlagssten er med lette streger hugget et dyr med slynget hale, løftet forpote og tunge i flaben; på den

vestre sten ses øverst ansigtet af en menneskelignende figur.

 

TRIGE KIRKE I ÅRSTAL

1624: Det oprindelige tårn styrtede ned. (»1624 falt Thrige Kierke Thorn ned«, har

præsten noteret forrest i regnskabsbogen.)

1876: Nuværende tårn opførtes.

1875:Provstesynet betegnede kirkens tilstand som »jammerlig, både udvendig og indvendig« og pålagde værgerne at fremlægge en fuldstændig plan til kirken ombygning.

1876: I forbindelse med en stor ombygning i fik kirken sit nuværende udseende.

1200: Romanske døbefont, hvori dåbsfad fra o. 1550.

1600: Altertavlen er udført i Mikkel van Grønningens værksted i Hornslet; alterstagerne er fra samme tid.

1651: Prædikestolen er regnskabsbelagt og udført af Jacob »indlægger« og Villum snedker fra Århus.

1776: Klokken er støbt i København.

1876: Stolestader fra ombygningen 1876.

1923: Alterbordet består af et enkelt fyrretræspanel.

1610: Altertavlen er et beskedent arbejde fra Mikkel van Grønningens kendte værksted i Hornslet.

1604: Degnestolen

1651: Prædikestol og himmel, »fortinget« med og udført af Jacob »indlægger« og Villum snedker i Århus og stafferet 1653 af en anonym kontrafejer på egen kost og omkostning.

1838: Storfeltsmaleriet.

1850: Altersølv. Kalk og disk, udført af Hans Georg Junior Kromann.

1874: Salmenummertavler, 1874.

1925: To lysekroner, skænket 1925 af I. Povlsen Jørgensen,

1972: Kirkeskib, firemastet bark af ældre model, sortmalet.

2012: Ny Alterdug, ny alterdug

 

GRAVMINDER

Brunlig kalksten, brudstykke, 55x45 cm, af venstre side, svarende til

gravsten i Århus domkirke. Inden for glat ramme ses midtpartiet af en engel, der holder ved kanten af et skriftfelt.

Hvid kalksten, 89xnu 71 cm, flere brudstykker,45 venstre side afbrudt; fordybede versaler.

Gotlandsk kalksten, 187X108 m, øvre højre hjørne afbrudt; fordybede versaler. Den ret nedslidte sten har over indskriften to ovale medaljoner med brystbilleder af

ægteparret. Manden med langt hår og skæg folder hænderne foran brystet, hans frakke står åben, så halskluden ses. Hustruens hue har tindingbukler. Cirkulære hjørnerelieffer med solsikke, rose og tre kornaks, under rosen læses »Esa. 40 v.6«.

Hvid kalksten, 178x105 cm, indskrift med fordybede versaler og kursiv. Stenens udsmykning med Kristi himmelfart.

 

KIRKEGÅRDSMONUMENTER

1849. Rasmus Nielsen, menig af 3. dragonregiment, *26.juli 1825 i Trige, falden i kamp for fædrelandet 20. maj 1849. Støbejernskors, 94 cm

højt, på granitsokkel, med skriveskrift i relief. Korset, der krones af brændende olielampe, har øverst relief af en sommerfugl. På kirkegården, syd for skibet.

1849. »Æreminde over Rasmus Nielsen Fød i Trige d 26de Juli 1825 og

faldt i Kamp for Fædrenelandet den 20de Mai 1849 i en Alder af 23 Aar og 10 Maaneder«.

1867. »Peter Vilkens hædret og mindet for 15 Felttog og 7 Saar i fransk Tjeneste.

 

 Peter Vilkens