Menu


Ølsted kirke PDF Udskriv Email

oelsted kirke artikel

KIRKEBYGNINGEN

 

Ølsted kirke er anneks til Trige og havde samme ejere som denne kirke, indtil kirketienden 24.juni 1804 blev afhændet til sognets hartkornsejere. Kirken overgik 1.januar 1910 til selveje.

 

Kirkegården er rektangulær og har bevaret sine gamle grænser. Den hegnes mod øst, syd og vest af cementafdækkede kløvstensmure fra slutningen af forrige århundrede, østmuren dog fra 1925. Mod nord findes stadig det gamle markstensdige, som nu er helt jorddækket indvendig. Lignende diger omgav førhen hele kirkegården; de var 1715 »her og der nedfalden«, så »de dødes grave« blev omrodet af landsbyens løsgående dyr. 

Den beskedne kirke består af romansk kor og skib fra o. 1200 opført i tilhuggede kvadersten. Indvendig er væggene af marksten.

Døre og vinduer. Skibets oprindelige døre er begge tilmurede, syddøren 1891, da den nuværende indgang blev brudt i vest, den nordre muligvis allerede i middelalderen. Dørene er vandret afdækkede, udvendig med stenoverliggere, indvendig med egeplanker. Koret har bevaret to af sine tre vinduer som udvendige blændinger.

Indre. Den runde korbue er muret af veltilhuggede kilesten og har skråkantsokkel samt affasede kragbånd. Syd for korbuen er i nyere tid brudt en adgang til prædikestolen.

ØLSTED KIRKE I ÅRSTAL

1200: Romansk døbefont.

1600: Altertavle, ifølge malede indskrifter ændret og forsynet med nye malerier

både 1727 og 1875; restaureret og rekonstrueret 1977, dog med bibeholdelse af storfeltsmaleri fra 1727.

1775: Altersølv. Alterkalk og disk, o. 1775, bægeret fornyet 1876.

1844: Oblatæske og alterkande.

1850: Stor salmenummertavle.

1862: Dåbsfad, nyere, messing, 45 cm i tvm.

1873: Klokke, omstøbt af †klokke nr. 2, uden dekoration.

1875: En restaurering af koret 1875-76 har medført dels ændringer af det gamle inventar, dels flere nyanskaffelser. Renæssancetavlen fik nye oliemalerier, (fjernet 1976), kalkens bæger blev forstørret for at passe til det øgede antal nadvergæster ved den nye alterskranke, og der blev anskaffet ny prædikestol og stolestader, de sidste ændret ved en restaurering 1976.

1876: Alterstager, af messing, 41 cm høje; jernlysepigge.

1876: Prædikestol.

1876: Stoleværk, ændret 1977. Gavlene, der oprindelig var spidsbuede, blev 1977 afkortet og afsluttet med trekantliste.

1877: Kirkens fire spidsbuede støbejernsvinduer indsattes i forbindelse med skibets istandsættelse.

1882: Kirken, der tidligere var hvidkalket udvendig, har siden 1882 stået i blank mur.

1891: Et nyromansk tårn i vest afløste et lille styltetårn; samme år nedbrød man et våbenhus af bindingsværk.

1906: Dåbskande, af lys messing, med korsprydet.

1963: Tårnur.

1976: Indvendig præges bygningen af en istandsættelse 1976-77 (arkitekt Bent Meyer), hvorved de hvidtede vægge blev befriet for et pudslag fra forrige århundrede, gipsloftet erstattetmed et bræddeloft, malet i grå nuancer.

1977: Alterbord, enkel trækasse, der har afløst en tilsvarende fra 1875.

1979: Alterklæde, vævet af Jena Schiff, Allingåbro.

1990: Ny alterdug, syet af Gudrun Rasmussen, Søften.

GRAVMINDER

 Epitaf, 1774, bekostet sammen med den tilhørende begravelse af professor og rektor Jens Worm over hustruen Anna Müller. Død nævnte år, samt over dennes første mand Niels Langballe, †l752, og sidstnævntes første hustru Witte Seidelin, †l734.

»Til en kiærlig erindring af« hr. Niels Langballe, kgl. maj.s krigsråd samt vejer og måler i Aarhuus, *16. okt. 1687, †4.juli 1752, og hans to hustruer, den første, Witte Seidelin,*24.apr. 1695, †20.maj 1734, den sidste, Anna Müller (jfr. (†)kisteplade ndf.), *15.maj 1701, 23.apr. 1774 - »haver denne sidstes sidste og tredie mand« Iens Worm, professor philosophiæ ved Kiøbenhavns universitet og rektor ved Aarhuus latinske skole, *24.aug. 1716, ladet bekoste denne tavle agtende inden for denne muur ogsaa at nyde hvile for sine beene og derfor ved en fundation af 5.iul: 1774 haver henlagt eet hundrede slette daler til denne tavles og begravelsets bestandige vedligeholdelse uaabnet indtil verdens ende.

Gravmonument, o. 1831. »Under dette æreminde giemmes den dødelige deel af«

A[n]de[rs R]asmussen, *1794, gift, siden 1822, i ni år med Maren Iensdatter af Øls[t]ed.

Søjle af eg, 129 cm høj og ca. 25 cm i tvm., skåret ud af eet stykke træ. Er 1922 indkommet til Den gamle By (inv. nr. 1464).

I et gravkapel indrettet 1774 i tårnet stod indtil 1891 fire kister. Efter det nye tårns opførelse flyttedes de til en nyindrettet kælder her. Kisterne, der rummer de fire på epitafret ovenfor omtalte personer, er af egetræ, den ene på låget prydet af en blyfigur af Kristus på korset. Indskriften på en af de hvælvede, ovale kisteplader er afskrevet i håndskriftet Cramer I19 (jfr. ndf). (†)Kisteplade. 1774. Anna Müller, * 15. maj 1701, »opdraget af hæderlige Forældre«, Michel Müller, fordum sognepræst til Holbek og

Udbye og mad. Anna Maria Suhr; hun erfarede siden i tre ægteskaber, med Gregers Otto Bruun, sognepræst til Gjerrild og Hemmet, Niels Langballe, krigsråd samt vejer og måler i Aarhuus, og Jens Worm, Professor philosophiæ og rektor ved domskolen samme sted, den sjældne lykke at vinde ved hver forandring og at beholde de tvende og eneste kærlighedspant, hun ikkun havde ud af det første, en søn, Iochum Gregersøn Bruun, sognepræst for Nyekiøbing og Rørvig, en datter, mad. Christina

Augusta Bruun, gift med magister Erich Giørup Begtrup, provst i Mols hrd., sognepræst til Wistoft. »Ja, at see dem Begge vel giftede og forsørgede, samt 23 Børne:Børn af dem. Alle det smukke Kiøns Fordeele fulgte Hende, indtil den høye Alderdom, og giorde de Unge, skiønne Rangen stridig. I Henseende il de indvortes overgik hun de fleeste af sit Kiøn«. ... etc. Død 23. apr. 1774, efterladende en dybtsåret ægtefælle. Under indskriften tilføjet: Opsadt af C. M. Rottbøll. D. et episc.