Menu


Flemming Stentofts prædiken 21-8-2016 PDF Udskriv Email

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen
OL i Rio slutter i dag. Sommer OL. Havde det nu været vinter OL, ville vi ha andre billeder på nethinden. –nemlig fx billeder af fejende mænd eller kvinder, der baner vejen på isen for en sten, så den glider i den rette position. Det er Curling, der her tænkes på, - at gøre vejen farbar, så målet kan nås uden forhindringer.
I dagens evangelium hører vi om Zebedæus sønnernes mor – hende kunne man kalde en – ”curlingmor”.
Hun vil, med sin henvendelse til Jesus, sikre sine sønner en plads i himmeriget og helst pladserne lige ved siden af Jesus. - Hun vil bane vejen for dem. Så at sige sweepe, som man gør i curling, når man gør det let for stenen at nå målet.
Her mere end 2000 år senere er Curling forældre noget, der med jævne mellemrum nævnes i den offentlige debat.
I en avis kunne man i november sidste år læse, om ”curling-forældre, der følger deres børn helt ind i klasselokalet.
Forældre gør faktisk deres børn en bjørnetjeneste ved at følge dem helt ind til læreren og de øvrige elever, advarer professor Niels Egelund fra DPU, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
»Det er en misforstået omsorg for deres børn, der gør, at forældrene skal følge deres børn helt ind i klassen. Det er gået for vidt, og børnene får ikke noget ud af det,« siger Niels Egelund.
»Det er curlingforældre, som synes, at deres børn ikke må møde forhindringer på vejen. Men selvfølgelig kan børnene klare det - de skal ikke nurses hele tiden.«
---
Jesus vender sig fra curlingmoderen til sønnerne og spørger dem: Kan I drikke det bæger, jeg skal drikke? Altså, kan I klare at lide den skæbne jeg skal lide?
De svarer ja.
Underforstået – kan de klare at blive forfulgt, som Jesus vil blive det og dræbt som Jesus siden bliver på korset.
Det er helt i orden, det skal de nok komme til.
Men at give dem plads ved hans højre eller venstre side, det kan kun Gud.
Hvordan er så Gud?
Ja, curlingmoderens Gud – som hun ser Gud – er én man skal tækkes for at han vil give en plads i himlen.
Men hvad siger evangelierne om Gud?
For at se, forstå, hvem den Gud er, der kan skaffe himmelpladser, må vi vandre tilbage i Trinitatistiden og høre lidt fra de tekster der er læst i kirkerne.
Femte søndag efter Trinitatis taler Jesus til Peter – klippen – hvorpå han vil bygge sin kirke og siger: Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den der mister sit liv på grund af mig, skal finde det.
Jesus kræver tillid og tro.
Sjette søndag efter Trinitatis var det historien om kamelen og nåleøjet, hvor det understreges, at intet er umuligt for Gud.

Samtidig er der en tråd om at stole på Gud, TRO på Gud. Det er den tro Jesus finder, når han fortæller om enken der insisterer på at få sin ret hos en dommer, der er ligeglad med mennesker og ikke frygter Gud.
Enken kommer igennem med sin insisterende tro.
Vi hører om den fortabte søn, der havde mistet alt, men gik i sig selv – han havde håb, og vendte tilbage til faderen og fik ALT givet.
Sådan er Gud, Gud tilgiver!
Trinitatis tiden blev indledt efter Pinse med det evangelium, der også kaldes missionsbefalingen, som vi hørte før ved dåben:
Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.
Betyder det så, at vi skal holde alle buddene, gøre gode gerninger og elske vores fjender, som det hed i evangeliet til fjerde søndag efter Trinitatis, og i evangeliet om at bygge på klippe og ikke på sand, - for at Gud vil være med os med sit nærvær, tilgivelse og kærlighed?
Ja – og nej. For hver gang Jesus nævner alle disse krav og formaninger, er det med troen som rådgiver – ikke frygten.
I denne sommer rejste min kone og jeg i midt-Tyskland, til de byer, man også kalder Lutherbyerne.
I Eisenach, hvor Luther gik i latinskole, var vi til gudstjeneste i Sct. Petri kirke, hvor den unge Martin (Luther) tjente lidt penge ved at synge i kirkekor. Præsten talte denne søndag om de frygtlige hændelser i sommerens Tyskland og Frankrig, forfærdelige terrorangreb, som skabte stor frygt.
-vi må ikke lade denne frygt blive rådgiver for vore egne handlinger, sagde han, og henviste til et berømt citat, som man tilskriver Luther:
Hvis jeg vidste at verden ville går under i morgen, ville jeg i dag plante et æbletræ.”

Og ligesom her i dag, var der også dåb i Sct. Petri Kirke. Præsten henviste til, at dåbsbarnet er et sådant æbletræ, et levende håb. Og så blev vi alle opfordret til at være æbletræer - æbletræer der bærer gode frugter. Lad ikke frygten styre, men bær gode frugter som fred, tilgivelse, nåde og velsignelse. Det bringer håb.
For Gud er alt muligt!
På et højt bjerg lige ved Eisenach ligger borgen Wartburg, hvor Luther blev skjult da han var truet på livet.
Martin Luther levede i en tid med stor frygt, frygt for djævelen og helvede, frygt for døden og frygt for tordenvejr og Guds straf.
I sommeren 1505 havde den unge jurastudent fra universitetet i Erfurt, været på besøg hos sine forældre og rejste nu fra forældrene og tilbage til Erfurt. Undervejs blev han overrasket af et tordenvejr og var sikker på at han skulle dø. Han faldt på knæ og bad til den hellige Anna. Lovede at gå i kloster, hvis han overlevede. Han overlevede og gik i kloster to uger senere. Her knoklede han hårdt for at mildne Guds vrede.
Han begyndte at læse teologi og blev præst. Først da han selv begyndte at læse det nye testamente på græsk, opdagede han at Gud er en nådig Gud, en kærlig far, der elsker sine børn.

Da kunne han se at mennesket ikke frelses ved slid, men af Guds rige nåde.
Det er ikke vores opgave at sweepe og feje forhindringer væk for at komme i himlen.
Jesus tog alle forhindringer på sig, så vi kunne gå fri.
Men uden for sin dør, så Luther den frygt for døden, som pavens kirke skabte og underbyggede med sin afladshandel. Betaling og paven var nødvendig for frelse. Han havde selv henvendt sig til Gud gennem en helgen, Sådan var det nu engang måden at gøre det på. Men bibelen sagde intet om nogen instans mellem mennesket og Gud. Og bestemt ikke en pave.

Luther ønskede, at folk skulle kunne læse bibelen selv, men den fandtes kun i kirker og klostre og kun på latin.

Han var en lærd mand, havde studeret i klosteret og på universitetet i Erfurt og var nu sendt til Wittenberg af sin orden, for at undervise på universitetet her. Han førte mange lærde samtaler med de andre teologer.
Tankerne og troen på Gud som en nådig Gud, man kunne bede til og stole på, fyldte ham. Han var ofte i opposition til den etablerede kirke og ville gerne diskutere det.

Derfor indbød han til diskussion ved at slå 95 teser op på kirkedøren i Slotskirken i Wittenberg. Næste år er det præcist 500 år siden han på denne måde ufrivilligt satte reformationen i gang.
Teserne var udfærdiget på latin og egentlig kun tiltænkt de andre lærde. Men en aktiv bogtrykker fik fat i teksten, fik den oversat og mangfoldiggjort – datidens journalister og medier, kunne man kalde bogtrykkerne. Kunsten at trykke var ganske nylig opfundet af Gutenberg og, om man så kan sige, var der behov for noget at mangfoldiggøre.
Så teserne blev hurtigt distribueret, kom paven og hans mænd for øre og Luther endte med at blive smidt ud af den katolske kirke og gjort fredløs.
Paven truede ham på livet og i en særlig udsat situation fik Luthers egen fyrste ham kidnappet og gemt væk på Wartburg. Kurfyrsten Frederik den vise af Sachsen, og altså af Wittenberg, syntes godt om Luthers tanker; derfor beskyttede han Luther

Mens Luther sad i Wartburg oversatte han det nye testamente til tysk. På 11 uger. En voldsom bedrift, også selvom han var en lærd doktor i teologi og kunne både græsk og hebræisk, foruden flydende latin.
Nu skulle folket selv læse det – og opdage Guds nåde og kærlighed.
Det er Luthers teser, tanker og teologi, der danner grundlag for vores evangeliske kirke. Netop evangelisk, fordi vi bygger vores kirke på evangeliet om Jesus, der forkyndte om Guds nåde. Og frelsen ved nåde alene.
Nåden, som er givet til det lille barn i dåben i dag. Man kan ikke præstere sig til at komme i Guds rige.

Kun Gud kan bringe dig i sit rige.
Se, det er godt at tro på, når vi nu fra Luther og evangeliet selv hører at Gud er en kærlig far, fuld af nåde og tilgivelse. Vi kan bede direkte til vor himmelske far om at åbne vore hjerter og tage i mod - og så lade Helligånden – nåden – om resten.

Vel hørte vi fra det gamle testamente: Du skal handle retfærdigt, vise trofast kærlighed og årvågent vandre med din Gud.
Men lykkes det ikke for os, da må vi stole på Guds nåde.
Zebedæussønnernes curlingmor går i forbøn for sine drenge. Og Jesus svarer: Stol på Gud. Det er Gud der bestemmer. Og Gud er kærlighed.

Gud viste os sig selv, og sin kærlighed gennem Kristus. Det skal vi synge om om lidt
Kærligheden, hjertegløden
stærkere var her end døden;
heller giver du end tager,
ene derfor dig behager
korsets død i vores sted