Menu


Spørring kirke PDF Udskriv Email

KIRKEBYGNINGE            sporring kirke artikel

Renovering 5-2014

Spørring kirke er skæv 7- 2014

Skakbrætsten

Ifølge et nu tabt dokument, udstedt i København 1480, var kirken »funderet og viet til Vor Frue« (jfr.altertavle). Patronatsretten tilhørte 1652 og
1661kongen, som 13.juli 1689 overdrog tiendeindtægten og vedligeholdesespligten til lektoratet i Århus.

Efter dettes nedlæggelse blev kirken 3. maj 1743 tillagt de to sekretærer ved generalkirkeinspektionen. 21. oktober 1791 overførtes den til Århus katedralskole (jfr. alterkalk og †klokke), i hvis eje den forblev indtil 1.januar 1913, hvor den overgik til selveje.

Sognet var annekstil Grundfør til 1973, da det blev henlagt til Trige og Ølsted pastorat.

Kirken er opført på en lille bakke midt i landsbyen, i bunden af en dyb ådal, som fra øst mod vest gennemskærer det storformede højland.

Kirken er en romanske granitkvaderstensbygning og er antagelig opført i sidste halvdel af 1100'rne.

Vinduer og døre. To af kirkens oprindelige vinduer er bevaret som udvendige blændinger: et cirkulært i apsis og et rundbuet i korets nordside.

Cirkelvinduets ydre karm er dannet af to kvadre og måler i murflugten 55 cm i tvm.; dets oprindelige indre form er ukendt. Midt i skibets sydvæg findes en stærkt smiget, rektangulær, nu blændet åbning, hvis underkant kun er hævet 117 cm over gulv; den lave placering tyder på, at der er tale om et spedalskhedsvindue, selv om disse oftest findes i korets mur.

Kirkens syddør er en firsøjleportal, der i sin nuværende form er retableret 1955; nyhugne er de indre søjleskafter med deres kapitæler, mens de tilhørende baser og kragsten indtil da fandtes i og ved stuehuset til kirkens naboejendom, »Kirkegård«. Samtidig med rekonstruktionen af det indre søjlepar ombyttedes ydersøjlernes fod- og topstykker.

Norddøren er tilmuret og står som en indvendig, vandret afdækket blænding, 185 cm høj.

Ændringer og tilføjelser. Fra senromansk tid stammer muligvis et stærkt smiget nordvindue i skibet. Det står nu som indvendig blænding.

I 1400'rnes sidste årti (sml. kalkmalerier) indbyggedes et krydshvælv i koret og antagelig samtidig tre fag stjernehvælv i skibet. Hvælvene hviler på falsede hjørne- og vægpiller, der afsluttes med rundet skifte. De spidse skjold- og gjordbuer er helstens, ribberne halvstens, idet den nederste trediedel af stjernehvælvenes ribber dog er opmuret af kvartstillede sten.

De to senmiddelalderlige tilbygninger, våbenhus og tårnunderdel, lader sig ikke nærmere datere.

Våbenhuset foran sydportalen har som adskillige andre våbenhuse på Århusegnen oprindelig været i to etager.

Istandsættelser og vedligeholdelse. Lensmanden indberettede 1586, at kirkens forfatning var så ringe, at den ikke kunne istandsættes for egne

midler. Det samme var tilfældet 1631. Det tilbagevendende problem, nemlig nordmurens udskridning som følge af utilstrækkelig fundering, har tidligt meldt sig og er formodentlig blevet endnu mere udtalt med trykket fra de indmurede hvælv. Bevægelserne afstedkom revner i hvælvene og nødvendiggjorde omsætning af murene. En støttemur opførtes 1685 ved skibets nordmur. Klagerne over kirkens

brøstfældighed gentoges med mellemrum i 1700-årene. 1755 påbød provsten, at de revnede hvælv skulle repareres, »om han ikke skal nære frygt at gå derunder«.

Udbedringer viste sig utilstrækkelige; en egentlig hovedreparation fandt dog først sted sommeren 1843 efter at kirken året forinden var lukket på grund af nedstyrtningsfare og beboerne henvist til Ødum kirke.

 

KALKMALERIER

I korhvælvet og i skibets tre hvælvfag er 1954 afdækket en kalkmalet dekoration, fra 1400'rnes sidste årti. Farverne er gruppens vanlige, rødbrunt og gråsort vekslende med hvidt. Korets ribber har på alle tre sider malet spinkelt, v-formet stregornament med topkugle. I koret markeres buer og ribber af en linie, hvorfra der vokser småbladede stængler, mens skjold- og gjordbuer i skibet ledsages af linier, hvorfra der skyder små, fembladede blomster. Over buetoppene er malet liljer, undertiden med fembladsblomster, eller forskellige figurer. I østkappen af skibets østligste hvælv ses biskop Niels Clausens (1490-1520) våben, med hvide figurer på gråsort bund, i midtfagets østkappe en ræv, der forfølger en hane, i vestfaget to modstillede enhjørninge og i vestkappen en illustration af den kendte fabel om gæssene, der hængte ræven.

 

SPØRRING KIRKE I ÅRSTAL

1200: Romansk døbefonten.

1400: Altertavlen. I kirken findes en af amtets få middelalderligefløj altertavler, som er en sengotisk fløjaltertavle, fra 1400'rnes sidste fjerdedel, med Marias himmelkroning i hovedskabet og otte helgenfigurer i fløjene

O.1600: Prædikestol fra 1600'rnes sidste fjerdedel, af fyr, et meget enkelt arbejde med naive evangelistmalerier.

1655: Alterstager , antagelig skænket af »lens Madtzsen Iahan lens Daater anno 1655«, men måske noget ældre.

1681: Røgelsekar, senmiddelalderligt, af malm, omtales 1681 som »et ildkar« og beskrives 1808 af sognepræsten.

1681: Altersølv.

1682: Ligbåre, af fyr, 49 cm høj, 325 cm lang og 67 cm bred. På lægternes

udvendige sider er skåret en indskrift med reliefversaler: »Anno 1682 ingaf Peder

Madsen skreder dene bare til Spørin kierche«. - »Salig ere de som dø vdi Herren thi de hvile af deris arbede«. Nu i Den gamle By (inv.nr.3751).

1819: Altersølv. Alterkalk og disk. Århusguldsmeden Fr. Janus Creutzberg.

1822: Alterskranke, nyere, halvrund, bestående af drejede, sortmalede balustre og enkel, rødbrun og hvid håndstang.

1849: Stoleværk.

Alterbord, antagelig middelalderligt, ca. 130x125 cm og ca. 86 cm højt, opstillet i apsiden. Det er opført på kampestensfundament.

1850: Præste- og kirkesangerstole, omdannet, så de svarede til det fornyede stolesæt.

1860: Syvarmet lysestage, »Minde om frøken Nicoline Scherer 15.9.1860.

1860: Pengebøsse, af sortmalet blik.

1861: Oblatæske, alterskål og -kande, af sort porcelæn med guldkors og –kanter. Porcelænsfabrik og Bing & Grøndahl.

1863: Dåbskande, af tin.

1874: Salmenummertavle.

1887: Klokke, »Omstø[bt ...] 1887. Chr. Chri- [ste]nsens enke [Aar]hus«; 63,5 cm i tvm.

1900: Lysekroner, seksarmet og med seks pyntearme.

1941: Dåbsfad, af messing, 1941, stemplet »EP« for Erstad Pedersen, Århus.

 

GRAVMINDER

Gravsten. 1) Romansk, af grovkornet, grårødlig granit, svagt trapezformet, 181x59-

57 cm. 1935 flyttet fra våbenhusets vestsokkel til gulvet inde i våbenhuset.

Gravsten. 2) lysgrå kalksten, 182X127 cm og 11 cm tyk, det ene nedre hjørne afslået. O.1650, hvis indskrift, med reliefversaler, er helt udslebet, uden dog som vanligt at være erstattet af en sekundær. Stenens dekorative komponenter vedrørende død, forkrænkelighed og opstandelse. Nu opsat mod våbenhusets østvæg.